
En eftermiddag med dr. Tony Attwood for autister
TEMA: ”Let`s talk about my Autism” med Tony Attwood
D. 28. April 2023
Tony Attwood kommer til Danmark i foråret 2023, og i den forbindelse indbyder vi til et særligt arrangement for jer, der er på autismespektret. Vi vil beskæftige os med temaer, som berører jer, der kender autismen indefra, og derfor kan du glæde dig til en eksklusiv og relevant eftermiddag med en af verdens førende autismespecialister.
Obs! Temadagen foregår på et let forståeligt engelsk.
Indhold:
Tony Attwood vil forberede sit oplæg ud fra de autistiske deltageres ønsker og behov. Autistiske deltagere kan derfor stille spørgsmål eller skrive kommentarer til Tony via dette link:
https://kwiksurveys.com/s/GLGaHnHB
Spørgsmål og kommentarer skal skrives på engelsk.
Senest d. 14. april 2023, sender vi spørgsmålene til Tony Attwood, så han kan tilrettelægge sit oplæg ud fra deltagernes ønsker.
Tilmelding her
Om Dr. Tony Attwood:
Tony Attwood bor og arbejder i Brisbane, Australien, hvor han er klinisk psykolog og professor med speciale i Autismespektrum-tilstande. Tony har skrevet flere bøger og er en fantastisk formidler.
Han præsenterer workshops og holder uddannelseskurser for forældre, fagpersoner og enkeltpersoner på autismespektret over hele verden og er en produktiv forfatter af videnskabelige artikler og bøger om emnet.
Du kan også finde ham f.eks. på Facebook. https://www.facebook.com/drtonyattwood
Program:
Hvem kan deltage?
Arrangementet er lavet særligt for autister, som gerne vil tilbringe en eftermiddag i selskab med Tony Attwood.
Autister med ledsagerkort kan have en ledsager med. Ledsager skal taste navnet på den person, de er ledsager for, i feltet ”medlemsnummer”.
Der er et begrænset antal pladser til pårørende der kan købes, så længe de er tilgængelige. Dog skal man være personligt medlem af Landsforeningen Autisme.
Tilmelding for foreningsmedlemmer:
Hvis du ønsker at blive medlem af en af foreningerne, så følg link til medlemssiderne her:
Landsforeningen Autisme
Autisme- og Aspergerforeningen
Autisme Ungdom
Fagpersoner kan tilmelde sig den ordinære Tony Attwood-konference den 26. april 2023: Tony Attwood Konference 2023
Tilmelding her
Sted:
KANT event space
Main Hall
Drejervej 11
2400 København NV
Kanteventspace.dk
Tid:
Fredag d. 28. april 2023, kl. 12.30-15.30
Pris:
Hvis du er autistisk medlem af en af autismeforeningerne (Landsforeningen Autisme, Autisme- og Aspergerforeningen eller Autisme Ungdom) kan du deltage for kr. 65,-
Er du ikke medlem, er prisen kr. 450,-
Er du ledsager, for et af vores medlemmer med gyldigt ledsagerkort, kan du deltage for kr. 65,-
Er du pårørende og personligt medlem af Landsforeningen Autisme kan du deltage for kr. 65,- (begrænset antal pladser til pårørende)
Psykologisk Ressource Center, Landsforeningen Autismes Kredsforeninger København/Frederiksberg, Vestegnen Vestsjælland og Storkøbenhavn Nord, Autisme Ungdom og Autisme- og Aspergerforeningen er gået sammen om at afholde eventet, som er særligt tilrettelagt for autistiske mennesker. Eventet er også støttet af SpektrumShop.
Tilmelding her
Tony Attwood har tilbudt at holde sit oplæg uden at få honorar, KANT Event Space, der står for det praktiske, har givet en meget favorabel pris, og arrangørerne stiller op gratis.
Når du tilmelder dig eventet, tillader du samtidig, at vi midlertidigt må opbevare og behandle de informationer, du giver os ved din tilmelding. Vi opbevarer dine informationer, så længe der er brug for dem i forbindelse med afholdelse af arrangementet, således at vi kan tjekke medlemskaber og afkrydse i døren.
Ved at tilmelde dig eventet tillader du også, at vi kan kontakte dig, hvis vi finder fejl i tilmeldingen, eller hvis der er ændringer i eventet eller lign. der kan nødvendiggøre kontakt.
NemTilmeld sletter listerne i deres system efter GDPR-lovgivningens regler. Vi sletter de lister, vi trækker til at tjekke medlemskab og krydse af i døren, senest 14 dage efter at eventet er slut.