Samtaler og samtaleforløb

De fleste mennesker, som lever med Autisme eller ADHD/ADD, enten personligt eller via ens pårørende, kan have behov for at tale om, hvordan det er at leve og fungere med en anderledes neuroprofil.

Psykologisk Ressource Center tilbyder enkelte samtaler eller samtaleforløb, hvor du som har autisme eller ADHD/ADD – eller begge tilstande – kan få mulighed for at tale om, hvem du er, hvad du oplever, hvordan du håndterer dit liv eller hvilke oplevelser eller mennesker, som har været med til at forme dig.

Hvis du er pårørende, forældre, eller partner til en person med Autisme og/eller ADHD/ADD, kan der være behov for at tale om tingenes tilstand, hvordan man bedst støtter og viser omsorg, hvilke særlige hensyn man skal tage, men også hvordan man selv bliver påvirket af, at man er tæt på en person, som opfatter og sanser verden på en særlig måde.

Nogle gange er der flere i familien, som har diagnoser, og det kan give anledning til at udforske de forskellige kulturer, man bringer ind i samlivet. Samtalerne vil have fokus på at opklare, hvordan man er forskellige fra hinanden, uden at nogen bliver gjort forkerte i relationerne.

Hvis du er interesseret i en samtale eller samtaleforløb, kan du kontakte vores visitation på:

Tlf: 3116 6305

Email: visitation@psyk-ressource.dk

eller på denne kontaktformular

Læs mere om vores visitation her

Pris: Kr. 1.200,- pr.time

Kontakt os

– om opstart af samtaler og samtaleforløb

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.