Kropsterapi

Psykologisk Ressource Center tilbyder kropsterapi

Kropterapien er en helhedsorienteret behandling og kan altid kombineres med terapeutiske samtaler og selvforståelsesforløb.

Kropsterapi kan for nogle være en medvirkende faktor til at udforske sin personlighedsprofil med henblik på at kende til de mekanismer, belastninger eller traumer, som kan være forårsaget af en anderledes måde at forholde sig til livet på. Dette i særlig grad hvis man sent i livet er blevet bekendt med, at man har autisme, Aspergers syndrom eller ADHD/ADD, samt hvis man har brug for at arbejde med nye forståelser, metoder og strategier til livet.

For nogle mennesker vil det være meningsfuldt at kombinere selvforståelsen med kropsterapien, for når der arbejdes helhedsorienteret, opstår muligheden for forløsning både fysisk og psykisk.

Kropsterapi kan hjælpe til opnåelse af større ro, og behandlingerne kan give øget velvære og selvindsigt, og den kan ydermere hjælpe dig med at finde frem til de rigtige redskaber til stresshåndtering.

Det er op til den enkelte, i hvilket omfang der ønskes en kombination af samtaler og kropsterapi. Kropsterapien vil, som alt andet i Psykologisk Ressource Center, tage udgangspunkt i den DU ER og dermed altid i dine behov og sanser.

Hvorfor Kropsterapi kombineret med samtale-, terapi- eller selvforståelsesforløb?

Når en stressbelastning bliver for omfattende, får vagusnerven ikke tilpas stimulering til at opretholde kroppens mest basale funktioner omkring immunforsvaret og fordøjelsen. Her kan det opleves, som at man mangler et sprog for dét, som synes svært. I kropsterapien er det kroppen, som ”taler” og som langsomt løsnes op. Vagusnerven er helt essentiel i forhold til vores evne til at regulere følelser og sindstilstande i kroppen, som fx stress og angst, samt for kroppens biokemiske, hormonelle og fysiske balance. Vagusnerven er den primære signalgiver i den del af dit autonome nervesystem, der sørger for, at din krop kan regulere sig selv.

Kommunikationen mellem din krop og hjerne og din evne til følelsesmæssig selvregulering, herunder stress, styres nemlig gennem vagusnerven.

I grove træk kan nervesystemet deles op i to områder. Det ene er det somatiske – eller viljestyrede – nervesystem, og dette bruger du, når du fx bøjer en arm eller et ben. Det andet er det autonome nervesystem, som ligger uden for viljens kraft. Dette styrer hjerte, lunger, fordøjelse, hormonbalance, blodsukker osv. Det autonome nervesystem styrer alle de ting, der får kroppen til at fungere, uden at du er bevidst om det.

Det autonome nervesystem kan yderligere deles i to områder; det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

Vagusnerven

Vagusnerven spiller en helt central rolle i at sikre kroppens balance i både fysisk og psykisk henseende. I kropsterapien er stimulering af vagusnerven, både direkte og indirekte, en medvirkende årsag til den ro, som klienter kan opleve i et behandlingsforløb.

Belastningsreaktioner og stress kan forekomme, hvis man eksempelvis bliver diagnosticeret ”sent” i livet, hvor krop og sind måske i mange år har brugt uhensigtsmæssige strategier på at tilpasse sig. Det kan føles som et indre oprydningsarbejde, hvilket til tider kan være svært for vores intellekt at gøre på egen hånd. Dette særligt når vi skal ”finde tilbage til os selv” efter årelang belastning og traumatiske oplevelser – for kroppen husker og vil stædigt minde dig om det.

En kropsterapi vil altid indledes med en kort snak, og den efterfølgende kropsterapi vil tage udgangspunkt i dig.

Behandlinger varer 60 eller 90 minutter, og som omtalt kan kropsterapien kombineres med samtale-, terapi- og selvforståelsesforløb.

 

Hvis du er interesseret i kropsterapi, kan du kontakte Line Ibsen på:

Tlf: 3116 6305

Email: lib@psyk-ressource.dk

eller på denne kontaktformular

Pris:

60 min. – Kr. 1.200,-

90 min – Kr. 1.550,-

Kontakt os

– om opstart af kropsterapi

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.