ALLE HAR ET BREAKING POINT
Robusthed er at kunne integrere livets oplevelser. Sårbarhed er, at summen af pres kan give belastningsreaktioner. Hvis man har været i pres for længe (subjektivt), er man sårbar for, at vilkårlige oplevelser kan lagres som traumer. Det er kroppen og sindets måde at passe på en!
Gennem de sidste mange år har vi i Psykologisk Ressource Center arbejdet ud fra den forståelse, at mange mennesker med autisme og/eller ADHD/ADD ofte er eller har været i situationer, hvor de har følt sig fastlåste, misforståede, skamfulde eller har oplevet, at de ikke kunne slippe væk fra modbydelige situationer.
Denne forståelse har vundet indpas fra den generelle viden om traume- og belastningstilstande, som har været tilgængelige i andre psykiatriske og psykologiske sammenhænge. Forskning og behandlingserfaringer om traumer er vidtrækkende, og dækker alt fra udviklingstraumer, PTSD, chok, enkelt stående begivenheder, hjerneskader, hjernerystelser, whiplash, overgreb, svigt og mange andre ulykkelige begivenheder, som skaber traumer hos mennesker.
Psykolog Kirsten Callesen var den første i Danmark, som koblede autisme med belastningstilstande, da hun i 2014 stiftede dagbehandlingsskolen Søstjerneskolen i København. Kirsten oplevede i arbejdet med børnene og deres familier, at den gængse autismepædagogik ikke strakte langt nok i forhold til at kunne hjælpe de mange fastlåste elever. En af forældrene nævnte, at hun overvejede, at hendes datter virkede traumatiseret, og det satte et stort opklaringsarbejde i gang med familierne og de berørte børn og unge.
Siden 2014 har Kirsten Callesen og teamet i Psykologisk Ressource Center specialiseret sig i, hvordan traume- og belastningstilstande påvirker mennesker med autisme og ADHD/ADD, og hvilke tiltag som er værdifulde og nyttige.
Mange mennesker med autisme og ADHD oplever, at verden kan være overvældende, både sensorisk, socialt og kravspecifikt. Denne overvældelse kan aktivere stress hormonerne Adrenalin og Kortisol, som kroppen i små mængder er afhængig af som en del af hormonbalancen.
Men kortisol, hvis den optræder i større mængder end nødvendigt, kan få en modsatrettet effekt, og skabe påviselig somatisk og følelsesmæssig overfølsomhed, så de ting, som sker i verden naturligt, pludselig kan føles faretruende og overvældende. Denne øget kortisol er medvirkende til, at gøre nervesystemet mere stress følsomt, og derfor også mere følsom overfor dannelsen af belastning hos den enkelte person.
En traumatisk hændelse har lettere ved at indlejres som et egentligt traume, hvis ens nervesystem i forvejen er belastet – så skal der mindre pres og ubehag til, før ens hjerne og sind opfatter det, som sker, som overvældende og at man bliver fastlåst. Så registrerer hjernen det ekstreme ubehag, og der bliver indlejret sanse- og følemarkører i hjernen, som en slags traumesplint, som bliver aktiveret, hvis lignende situationer opstår igen. Det er traumets kredsløb, og mennesker med autisme og ADHD/ADD har i forvejen mange oplevelser med sansefølsomhed, afmagt og meningsløshed.
I Psykologisk Ressource Center arbejder vi med den Traume Informerede Praksis (TIP), og tager hensyn til belastningstilstande i al vort arbejde med børn, unge, voksne, familier, og institutioner.