Gå til indhold

Kost

Forskning tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem autisme og spiseforstyrrelser. Det er dog et område, der endnu ikke er forsket tilbundsgående i. Anna Mindegaard er bachelor i human ernæring, med speciale i børn med autisme og mad. Hun har interviewet fem familier om deres kostvaner. Resultaterne af hendes undersøgelse kan læses her. Paranteserne er sat ind af Psykologisk Ressource Center.

Spiselig og uspiselig mad

Børn med Autisme – Asperger profiler spiser ofte anderledes end almindelige børn (børn med neurotypisk personlighedsprofil). Med til denne profil hører nemlig ofte sanseforstyrrelser. Som følge heraf spiser mange af børnene efter et selvopfundet system, der tager udgangspunkt i et snævert udvalg af “spiselig mad”. Som forældre kan det kan være svært at introducere ny mad til dette system.

Der god grund til at knytte madproblemer sammen med sanseproblemer. En oversansning eller en undersansning er problematisk i forhold til det at spise. (Måske opleves bestemte smagsoplevelser forstærket eller intetsigende for barnet, eller det er ubehageligt for mundregionen med nogle madtyper som “varm blød mad” eller “mad der knaser”.) Alle sanserne er tilsammen med til at give os vores kropsopfattelse og kropsfornemmelse.

Diæt kan være en hjælp

Resultater viser, at nogle børn med Autisme – Asperger profil gør positive fremskridt efter at have været på diæt uden gluten og kasein (et mælkeprotein). De positive ændringer ses dog mest på medfølgende symptomer som aggresivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsbesvær. De grundlæggende autismesymptomer (som du kan læse om i afsnittet Autismespektret her på hjemmesiden) ændrer sig ikke.

Det skal understreges, at selv om resultaterne siger, at denne diæt hjælper, betyder det ikke, at børnene holder op med at have autisme. Det skal også understreges, at der fortsat mangler forskning på området, og at hverken Center for Autisme eller personerne bag ScanBrit (en placebo-kontrolleret videnskabelig undersøgelse blandt 72 børn indenfor autisme-spektret) endnu kan udpege hvilke børn, der vil profitere af at være på diæt.

Med udgangspunkt i de fem interviews viste det sig, at de spiseproblemer børnene havde, var meget forskellige. Der er nogle ting, der gentager sig i forhold til madgrupper, men selve menuen, som børnene accepterer, er forskellig. Det samme gælder måltidsmønstre og adfærden omkring spisning. Ud fra disse interviews tyder det på, at den mest almindelige grund til at et barn med autisme spiser småt- og selektivt, er en hypersansning og høj taktilskyhed (ubehag ved berøring). For at give børn med autisme mere appetit vil det være godt at arbejde både med det kropslige og det sociale aspekt i forhold til mad, for derigennem at finde ind til børnenes individuelle appetit.

”Sociale historier”, ”Boardmaker” og ”KAT-kassen” er redskaber, som med gode resultater kan anvendes til børn med autisme i forhold til madproblematikker, herunder spisemønstre og dårlige oplevelser og konflikter omkring mad og spisning.

Overvejelser i forbindelse med diæt

Det at være på en kasein- og glutenfri diæt kan være en økonomisk, praktisk og tidsmæssig belastning. Det kræver et stort engagement. Man skal som forældre overveje, hvilke konsekvenser det har for barnet med autismespektrumsforstyrrelser, der i forvejen er udfordret.

Man bør indstille sig på at skulle holde diæten i lang tid, op til otte måneder, før der måske kommer en ændring. Når et autistisk barn skal følge en diæt uden mælk og glutenholdige fødevarer, er det vigtigste aspekt hvilken mad, der bliver brugt i erstatning. Et barn kan vokse og fortsat udvikle krop og hjerne uden mælk og gluten, hvis hun/han får anden næringsrig mad.

Hvis nogen ønsker råd og vejledning til en kostomlægning, eller er interesseret i at høre mere om emnet, kan Anna kontaktes på:

togreneys@hotmail.com

I efteråret 2011 vil Anna i samarbejde med Psykologisk Ressource Center holde en temaaften om kost og autismespektrummet. Nærmere info om dette vil komme i løbet af 2011.