Gå til indhold

VITA kursus

Formålet med VITA-kurset er at give en autismespecifik introduktion til at arbejde med den kognitivt funderede tilgang, som Psykologisk Ressource Center benytter, samt at inspirere dygtige fagfolk til at skærpe deres faglige kvalifikationer, så de oplever at komme et “trin op” i deres arbejdsmæssige virke.

Tre parallelle spor

  1. Kurset har fokus på rollen som vejleder, og vil give inspiration og indføring i brug af kognitivt funderet vejledning i miljøer, samt en række praktiske modeller til brug i autismespecifik vejledning. Der vil være fokus på feedback på egen stil i forhold til rollen som vejleder.
  2. Kurset har fokus på, at deltageren bliver trænet som instruktør til selv at holde oplæg og undervise i brug af bl.a. KAT-kassen, Sociale historier og Tegneseriesamtalen. Man bliver ligeledes trænet i at undervise i den kognitive tilgang med udgangspunkt i hvordan hjernen fungerer, så man kan holde kurser og oplæg om kognitive strategier i store og små forsamlinger.
  3. Kurset har fokus på arbejdet som terapeut og samtalepartner i forhold til at udøve samtaleterapi med personer med en autismetilstand og vil præsentere en række nye kognitivt funderede manualer, som deltageren vil blive superviseret i at benytte.

Vi arbejder med alle tre spor på hver kursusgang, men med forskellig vægtning fra gang til gang.

Kurset tager udgangspunkt i deltagerens viden om autisme og forudsætter et vist fagligt niveau – man skal være klar til et “trin op” i sit arbejde. Der planlægges hjemmeopgaver mellem hver kursusgang.

Referencer

Marianne Breds Geoffroy, speciallæge i psykiatri, PhD:

Som psykiater og specialist i kognitiv terapi har det været en utroligt lærerig og givende proces at deltage i VITA uddannelsen 2010-2011.

Materialer, oplæg og øvelser er alt sammen gennemtænkt og inspirerende og har fokus på at kunne formidle og anvende de terapeutiske metoder – så det ikke bare er en lang omgang teori, men træning i konkret anvendelse i klinikken.

Jeg har fået en langt større indsigt i autismespektrum lidelser og mod på at udrede og behandle voksne, også selvom fokus på VITA især er på børn og unge. VITA udannelsen er tværfaglig og det har også været med til at øge udbyttet af kurset: Som deltagere har vi suppleret hinandens kliniske observationer og problemstillinger fra børnepsykiatriske afdelinger, specialinstitutioner, skole, familiearbejde m.m. – og jeg har kunnet fremlægge og diskutere problemstillinger fra min praksis med voksne patienter.

Jeg vil varmt anbefale VITA udannelsen til kolleger med interesse for feltet.

Mariane Krabbe-Christensen, projektmedarbejder
Psykiatriprojektet Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Det har været en rigtig god oplevelse at gå på VITA-kursus, inspirerende og udviklende.
Mit syn på autisme og asperger er blevet mere nuanceret, og jeg har fået en masse konkrete værktøjer med mig. Vekselvirkningen mellem oplæg og praktiske øvelser har været rigtig god, og har gjort mig parat til at bruge den nye viden i min faglige dagligdag. Og så er det jo skønt at møde engagerede og spændende lærere og medkursister…


Kursus oplysninger

Deltagere

Fagpersoner (lærere, pædagoger, psykologer, psykiatere, sygeplejersker og socialrådgivere) som allerede besidder kendskab og erfaring fra deres virke på autismefeltet.

Deltagerantal

12-14 kursister.

Forløb

Undervisning foregår på ni moduler af to dage i København.
Tid for hvert modul: 1. dag kl. 09.30-16.00 og 2. dag kl. 9.00-15.30.

Datoer 2017-2018

1. modul – 7. & 8. November 2017
2. modul – 28. & 29. November 2017
3. modul – 9. & 10. Januar 2018
4. modul – 30. & 31. Januar 2018
5. modul – 27. & 28. Februar 2018
6. modul – 20. & 21. Marts 2018
7. modul – 17. & 18. April 2018
8. modul – 15. & 16. Maj 2018
9. modul – 12. & 13. Juni 2018

Spørgsmål:

Spørgsmål kan rettes til Sofus Jensen på sjj@psyk-ressource.dk

Pris

Kurset koster 26.400,00 kr. pr. deltager inkl. forplejning, materialer og kursusbevis.Ved tilmelding tilsendes faktura på 25% af kursusgebyret svarende til 6.600,00 kr.

Det resterende beløb betales senest d. 01. nov. 2017 eller kan betales i 3 rater á 6.600 kr. d. 01. nov. 2017, 01. jan. 2018 og 01. mar. 2018.

Lokalitet

Psykologisk Ressource Center
Øster Søgade 32, 4. sal, 1357 København K

Kursusleder

Kirsten Callesen
konsulent

Tilmelding