Gå til indhold

Hestekursus

Psykologisk Ressource Center tilbyder specialkursus for børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Kurset/klubben foregår hver anden uge, mandag i lige uger fra kl. 14.30 – 17.00 på Egemosegård ved Ganløse og hovedaktiviteten er samvær med heste.

Kursets formål er at tilbyde et forløb, som med afsæt i en praktisk og struktureret aktivitet, hjælper barnet/den unge til større social kontakt, bedre deres verbale og nonverbale kommunikation, skærpe deres selvværd, mindske deres eventuelle angst og depression og give glæde og øget livskvalitet i hverdagen.

Børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser har ofte svært ved at fungere i sociale sammenhænge, hvor der kræves intuitiv kommunikation og indlevelsesevne i andre mennesker. I træningen og fællesskabet med heste har det vist sig, at personer med ASF kan bedre deres forståelse, adfærd og reaktioner i sociale sammenhænge – for hesten kan guide og stimulere menneskers evne til at kommunikere tydeligt.

Prisen for deltagelse i kurset/klubben er 3.750 kr. pr. måned. Ved tilmelding er der er en måneds opsigelse. Tilbuddet omfatter ikke kørsel til og fra Egemosegård.

Tilmelding