Gå til indhold

Introduktion til autisme og ADHD for netværkspersoner

Der er mange personer i netværket omkring en familie, som bliver berørte, når et barn får en diagnose på autismespektret, herunder Aspergers syndrom eller ADHD. Måske er du ven eller veninde af familien, nabo, samboende eller kollega til en mor eller far, som har fået konstateret autisme eller ADHD hos sit barn – og du vil gerne hjælpe og støtte, men mangler konkret viden og strategier.

Kurset vil give en generel introduktion til autismespektret herunder Aspergers syndrom og ADHD og give mulighed for at mødes med andre netværkspersoner. Der kan stilles spørgsmål og vi vil have en debat om, hvordan man bedst kan støtte barnet og den berørte familie og søskendebørn.

Måske undrer du dig over barnet med autisme og dets forældres relation og haft lyst til at hjælpe med råd og vejledning, som nogle gange er blevet modtaget negativt af det berørte barns forældre. Eller du står med en usikkerhed overfor, hvad der mon sker? Hvad du mon kan gøre? Hvilke muligheder findes der mon? Hvad indebærer det for familien eller skolen at have et barn med autisme, Aspergers syndrom eller ADHD? Hvilke tiltag er de bedste og hvordan skal de gennemføres?

På dette kursus vil du blive udrustet med viden og konkrete værktøjer til at være en god sparringspartner for den familie i dit netværk, som er berørt af autisme eller ADHD.


Program

09:30

Velkomst og Introduktion til autisme, Aspergers syndrom og ADHD

10:15

Pause

10:30

Introduktion til Hjernen – hvor sidder autisme eller ADHD’en?

12:00

Frokost og netværk

13:00

Hvordan kan vi bedst støtte familien og barnet?

14:00

Pause

14:15

Pædagogiske strategier, kort intro til KAT-kassen, Sociale historier og struktur i hverdagen

15:30

Evaluering og afslutning



Oplysninger

Lokalitet

Psykologisk Ressource Center
Øster Søgade 32, 4. sal, 1357 København K

Kursusleder

Mette Brinkløv
konsulent

Tilmelding